Der er kommet langt flere biler på de danske veje gennem de seneste årtier. Alligevel er antallet af bilister og passagerer, der mister livet i trafikken, faldet dramatisk.
I 1998 mistede 263 personer livet som førere eller passagerer i personbiler på de danske veje. I 2025 var tallet faldet til blot 52, viser tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik.
Det svarer til et fald på godt 80 procent.

Udviklingen rejser et interessant spørgsmål: Er danskerne blevet bedre bilister, eller er det bilerne, der er blevet så sikre, at langt færre mister livet?
Svaret skal formentlig findes i en kombination af mere sikre biler, bedre veje og ændringer i trafikanternes adfærd.
Moderne biler kan forhindre ulykker
En væsentlig forskel på en bil fra 1998 og en moderne bil er sikkerhedsteknologien.
Hvor bilproducenterne tidligere især fokuserede på at beskytte føreren og passagererne under en kollision, er moderne biler i stigende grad også udviklet til at forhindre, at ulykken overhovedet sker.
Et eksempel er elektronisk stabilitetskontrol, også kendt som ESC eller ESP.
Systemet overvåger bilens bevægelser og kan automatisk bremse enkelte hjul, hvis bilen er ved at miste vejgrebet. Det kan eksempelvis være ved en pludselig undvigemanøvre eller på en glat vej.
Og teknologien har en dokumenteret effekt.
En dansk undersøgelse fra DTU, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Traffic Injury Prevention, viste, at biler med elektronisk stabilitetskontrol havde 31 procent lavere risiko for at blive involveret i eneulykker med personskade.
Forskerne undersøgte politiregistrerede trafikulykker i Danmark fra 2004 til 2011 og tog blandt andet højde for bilisternes alder, køreerfaring, bilernes egenskaber og vejforholdene.
Resultatet viser, at teknologien kan gøre en betydelig forskel, når bilister mister kontrollen over deres køretøj.
Automatisk nødbremse kan halvere antallet af påkørsler bagfra
Også automatisk nødbremse har vist markante resultater.
Systemet anvender kameraer, radar eller andre sensorer til at registrere forhindringer foran bilen. Hvis føreren ikke reagerer på en mulig kollision, kan bilen selv aktivere bremserne.
En amerikansk undersøgelse fra Insurance Institute for Highway Safety viste, at biler med både kollisionsadvarsel og automatisk nødbremse var involveret i 50 procent færre påkørsler bagfra som påkørende bil.
For samme type ulykker med personskade var reduktionen 56 procent.
Undersøgelsen byggede på politiregistrerede trafikulykker i 22 amerikanske delstater fra 2010 til 2014.
Resultaterne betyder ikke, at automatisk nødbremse halverer risikoen for alle trafikulykker. Men de dokumenterer, at teknologien kan forebygge en betydelig del af bestemte typer kollisioner.
Sikkerhedssystemer er blevet lovpligtige
Udviklingen er samtidig blevet hjulpet på vej af nye europæiske regler.
Elektronisk stabilitetskontrol blev obligatorisk i alle nye personbiler i EU i november 2014.
Siden er kravene blevet udvidet.
Fra juli 2024 skulle alle nyregistrerede personbiler i EU blandt andet være udstyret med automatisk nødbremse, vognbaneassistance og systemer, der advarer om træthed hos føreren.
Og fra juli 2026 blev der indført yderligere krav, blandt andet om avancerede nødbremsesystemer, der kan registrere fodgængere og cyklister, samt advarsler om uopmærksomhed.
Det fremgår af EU-Kommissionens gennemgang af de nye sikkerhedskrav.
Dermed er sikkerhedsteknologi, som tidligere kunne være ekstraudstyr i dyrere biler, gradvist blevet et lovkrav i nye biler.
Men bilisternes adfærd spiller også en rolle
Selvom bilerne er blevet mere avancerede, kan teknologien ikke alene forklare den langsigtede udvikling.
Hastighed, alkohol, selebrug og uopmærksomhed har fortsat stor betydning for risikoen for alvorlige trafikulykker.
Lavere hastigheder kan eksempelvis både reducere risikoen for en ulykke og mindske konsekvenserne, hvis en kollision alligevel sker.
Også vejene er blevet forbedret gennem årene. Rundkørsler, sikrere kryds, autoværn og ændringer på særligt ulykkesbelastede vejstrækninger kan mindske risikoen for alvorlige sammenstød.
Det er derfor vanskeligt at udpege én enkelt årsag til, at langt færre mister livet i biler.
Flere kommer alvorligt til skade
Selvom udviklingen i antallet af dræbte bilister og passagerer er positiv, viser de seneste tal også, at der fortsat er betydelige udfordringer.
I 2025 blev 523 bilister og passagerer alvorligt tilskadekomne i trafikken mod 429 året før.
Det svarer til en stigning på næsten 22 procent, viser tallene fra Vejdirektoratet.
Antallet af alvorligt tilskadekomne er dermed steget det seneste år, selvom antallet af dræbte er faldet.
Tallene understreger, at moderne sikkerhedsteknologi ikke kan forhindre alle alvorlige ulykker.
Hvor meget skyldes bilerne?
De videnskabelige undersøgelser viser, at moderne sikkerhedssystemer kan reducere risikoen for bestemte typer trafikulykker betydeligt.
Men de fortæller ikke præcist, hvor stor en del af det danske fald i antallet af dræbte bilister og passagerer der skyldes teknologien.
For at fastslå det skulle man blandt andet tage højde for udviklingen i antallet af kørte kilometer, bilernes alder, hastigheder, vejforhold og trafikanternes adfærd.
Det er derfor heller ikke muligt ud fra dødstallene alene at afgøre, om der sker færre alvorlige ulykker, eller om bilister og passagerer i højere grad overlever dem.
Én ting er dog sikker: Forskellen mellem 1998 og 2025 er markant.
Hvor 263 mennesker mistede livet i personbiler i 1998, var tallet blot 52 i 2025.
Og selvom der fortsat sker alvorlige ulykker, viser forskningen, at den sikkerhedsteknologi, som i dag findes i mange biler, kan være med til at forhindre, at en farlig situation ender i en alvorlig kollision.


